Min portfolio
Nedenfor kan du se og læse om nogle af de projekter og features jeg har arbejdet på igennem årene.
Kandidattest
I sammenhæng med KV25 skulle der bygges en Kandidattest som beboerne Herning, Silkeborg, Skive og Ikast-Brande kommune kunne bruge til at finde ud af hvad de skulle stemme.
Opgaven var to-delt,
- Der skulle laves en administration hvor kandidaterne kunne komme ind og oprette sig, samt udfylde mærkesager, og svare på kandidattesten
- Frontend til brugerne der kunne svare på de samme spørgsmål som kandidaterne og finde ud af hvem de er mest enige med.
Opgaven var meget åben, og der var ikke store krav til designet.
Du kan se resultatet her eller på billederne nedenfor.
Tip modul + administration
Journalisterne har længe efterspurgt et tip modul, hvor læserne nemt kan sende deres tips ind og uploade billeder
Opgaven lød på at lave en database der kunne indeholde tips og give et overblik, samt et modul der kan indsættes i artiklerne og på en underside på hjemmeside og app.
Resultatet kan ses her og på billederne nedenfor.
Fotobestilling
Fotograferne skulle have et nyt fotobestillingssystem som journalisterne kan bruge til at booke fotograferne til opgaver, og de kan have et overblik over deres dag.
Løsningen består af en administration hvor fotografernes arbejdstider bliver lagt ind, så dage/tidspunkter hvor der ikke er en fotograf på vagt, kan der ikke bookes en opgave ind.
Derudover kan fotograferne gå ind og bekræfte eller afvise opgaver, hvis der nu ligger to på samme tid, og kun en på vagt.
Journalisterne kan oprette en ny opgave på den dato de har fundet på oversigten, og udfylde alle oplysninger fotografen skal bruge.
Det er også muligt for dem at flytte opgaven til en anden dato, redigere oplysninger eller slette den hvis det er nødvendigt.
Projektet er lavet i Sveltekit og fotobestillingerne samt fotograferne er gemt i en MySQL database. Det hele ligger bag log ind, som er koblet op med Microsoft Azure SSO.
Resultatet kan ses på billederne nedenfor, da dette er et internt værktøj.
Udvikling af nye Apps
Da vi skiftede e-avis levardør skulle vi selv udvikle nye apps, til de løbende nyheder.
Appen skulle blandt andet indeholde nedenstående:
- En forside med CTA til e-avisen, der bliver mindre når man har klikket på den. Efterfølgende nyheder som er prioriteret af redaktionen.
- Menupunkter til seneste nyt (Nyhedsstrøm), samt Indland/Udland med artikler fra Ritzau
- En tab med temaer som vi skriver mest om. De tre øveste er variable og journalisterne kan selv bytte dem ud.
- Integration til vores underholdnings hjemmeside.
Dette blev senere implementeret på hjemmesiderne, så de også kan styre hvilke af de aktive temaer der skal være fremhævet på forsiden.
Resultatet kan ses på billederne nedenfor, eller ved download af en af de tre apps.
Udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider
Igennem hele min periode ved Mediehusene Midtjylland, har min primære opgave bestået i at udvikle og vedligeholdelse af virksomhedens digitale nyhedsplatforme, som omfatter 14 hjemmesider og 3 apps, samt en række interne værktøjer.
En af mine første opgaver var at implementere et redesign, lavet af et eksternt design bureau. På dette tidspunkt lå hjemmesiderne i en ældre custom WordPress løsning, bygget i PHP, Twig og SCSS som styling.
Da jeg var igang med at lære stacken at kende på dette tidspunkt, startede jeg med at danne mig et overblik over hvilke komponenter der var i brug hvor, og hvilke scss filer der hørte til hvad.
Dette gjorde også at vi på samme tid fik ryddet op i projektet, mens vi løbende fik rullet et nyt design ud.
Senere blev hjemmesiderne rykkket over i et fuldt Sveltekit projekt, med Tailwind som styling, og i samme struktur som vores apps er bygget i.
Dette var en del af en større omstrukturering af vores tech-stack, og du kan læse mere om dette projekt længere nede på siden, eller klikke her.
Links til udvalgte hjemmesider:
Marketing banner
For at fremhæve et tilbud fra vores Marketingsafdeling, byggede jeg nedenstående banner, der kun bliver vist til ikke-abonnenter på hjemmsiderne.
Henover en weekend genererede det omkring 70 salg, hvilket har vist at det virker. Der er et stort ønske fra Marketingsafdelingen om at kunne få lov til at styre denne selv, primært i form at tekst, farver og link, når de laver nye kampagner.
Implementering af nyt avisproduktionssystem
I 2025 var jeg med til implementering af et nyt avisproduktionssystem fra aptoma.com.
Systemet er bygget med html og scss komponenter, der bruges til at bygge templates til artikler, i avisen, samt en json fil med configurationer, så man kan justere komponenter baseret på css-classes.
Projektet var mere en opgave om at få klarlagt redaktionens ønsker og udfordringer, end det var en programmeringsopgave, så her fik jeg rigtig mine projektstyrings interesser i spil.
Da alle ønsker var klarlagt, skulle komponenterne bygges, og herefter skulle der laves templates, så grafikerne kunne sætte nogle sider op og vende retur med feedback og eventuelle justeringer til designet.
Projektet var tværorganisatorisk, og der var derfor både samarbejde mellem grafiker, udvikler og journalister
Da alt var færdig og klar til produktion, stod jeg for undervisningen af journalister og grafiker i at bruge det nye system, som nu har erstattet InDesign til avisproduktion.
Flytning af tech-stack
Jeg har været med til at rykke en hel tech-stack fra en gammel Wordpress baserede PHP-løsning over til en headless løsning i Sveltekit. Dette blev gjort for, at få mere ejerskab over hjemmesiderne, samt lægge grundlaget til flere features.
I starten af projektet, var min rolle at skabe et overblik over alle de elementer vi havde i tech-stacken, finde ud af hvad der skulle integreres ind i det nye setup, og hvad der skulle udgå, enten fordi det ikke var i brug mere, eller fordi der allerede var bygget en ny selvkørende service til det.
Efterfølgende skulle jeg bryde det ned i opgaver, som blev løbende fordelt mellem de andre udviklere og mig selv.
Mens jeg selv udviklede på den nye Frontend løsning, havde jeg også overblikket over hvad vi manglede, og hvor langt vi var fra en lancering.
Den nye tech-stack indebærer alt fra inhouset Artikeldatabase, API-løsning der connecter Website og App til artikeldatabasen og enkeltstående services, der kan trække data fra tredjeparts API’er, samt applikationer der giver journalisterne og marketingafdelingen frihed til at lave nogle små justeringer på hjemmesider og Apps.
Mit fokus var på udvikling af hjemmesiderne, og integrationen mellem dem og den nye API-løsning, samt opbygning af applikationerne til journalisterne og marketing.